Onsdag, 19 juni 2019 06:40

Andalusien 2019

Skrevet af
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Sommerferie 14.-27. juni 2019 i Andalusien.

Tak til vore venner Bitten og Sven for initiativ, guidens, venskabelige og hyggelige stunder samt accept af vor måde, at holde ferie på.

15. juni 2019 - Hacienta Minerva og Zuheros

med besøg i flagermusgrotten.

16. juni 2019 - Cordoba

med besøg i La Mezquita.

18. juni 2019 - Sevilla

med besøg i katedral Santa Maria de la Sede og Las Setas (svampene) på Plaza de la Encarnación.

19. juni 2019 - Sevilla

med besøg i Tirana og Plaza Espania

Plaza Espania - Kulturelt mødested.

Malet keramik bænke, der hver repræsenterer alle Spaniens provinser, er placeret omkring en rund plads.

Pladsen blev bygget i forbindelse med Ibero-amerikansk udstilling i 1929, der blev afhold i Sevilla. Skaberen var Aníbal González. Han blandede en stil inspireret af renæssancen med typiske elementer fra byen: afrensede mursten, keramik og råt jern. Gulvet er semicirkulært. Det domineres af 2 tårne, et på hver side af det aflukkede område, som omkranser den centrale bygning, hvor hovedrummeen ligger. Mellem de to tårne løber et nætværk af gallerier med arkader af semicirkulære buer som leder til udgange på forskellige steder af pladsen, hvor springvandet er placeret. (hentet og frit oversat fra www.spain.info/da).

 

20. juni 2019 - Ronda

Puente Nuevo (den nye bro) fra 18. hundredetallet.

På trods af at byen stadig vokser bibeholder Ronda sin historiske chame, især i den gamle bydel. Den er berømt verden over for dens dramatiske skrænter og udsigtspunkter, og for den dybe El Tajo kløft, der leder floden Guadalevín gennem byens centrale del. Puento Nuevo skræver over den 100 m dybe afgrund, og herfra har man et fantastisk udsyn over Serranía de Ronda bjergene. 

Tyrefægterarenaen

Ronda er også kendt som arnen for den moderne tyrefægtning. Det kan opleves i glimt én gang om året ved den spetakulære Feria Goyesca i begyndelsen af september. Her er kæmperne og en del af publikum klædt på den måde som Goya gengav i sine billeder af livet i regionen. Den legendariske tyrefægter Pedro Romero brød med Jerez-skolens tyrefægtning på hesteryg i 18-hundrede tallet og grundlagde en tyrefægterstil, hvor matadorene stod fast på jorden mod tyren.

(Hentet og frit oversat fra www.andalusia.com).

21. juni 2019 - Parque National Sierra de las Nieves med byerne Tolox og Yunquera

Jeg havde fundet denne udflugt via Tripadviser og havde indtastet adressen "Camino de Istan" i google maps. Ca. 3 km før vi var fremme blev vejen rigtig dårlig, men vi fortsatte ufortrødent med Fiat Puntoen nogle km endnu, indtil vi syntes, det blev for meget. (Adressen var nok midten af stien, så det var nok ikke meningen, vi skulle have kørt på stien overhovedet).

Vi efterlod bilen og gik yderligere nogle km ud af stien. Det blev en dejlig tur. Det var mange udsigtspunkter, og et sted ved en lille bæk så vi vildsvin, der hastede væk. Ved bækken var der spor af mudderhuller, som sikkert var vildsvinenes afkølingssted. Medens vi sad stille på stedet et stykke tid i håb om, at svinene ville vende tilbage, hørte vi en fugl, der kaldte. Vi kunne dog ikke få øje på fuglen, og det viste sig da også, at det var en stor grøn frø - måske en klokkefrø. Vi så også kulsorte humlebier (Xylopa - Tømrerbi?) og en 6-7 cm stor græshoppe.

22. juni 2019 - El Caminito del Rey (Kongestien).

For over hundrede år siden blev Caminito del Rey indviet af Spaniens daværende konge. Stien forbandt to kraftværker direkte ind gennem en smal kløft, og selvom den sikkert var topmoderne dengang, er der ikke blevet gjort noget ved den siden, så den var i en sørgelig forfatning.

Adskillige vovehalse er drattet ned gennem tiden og har mistet livet i forsøget på at overvinde verdens farligste sti.

For 19 år siden blev den derfor lukket for offentligheden. Nu er den endelig blevet renoveret - eller egentlig er der blevet bygget en helt ny sti lige over den gamle. Nu kan alle nyde turen - uden at det er med livet som indsats (denne indledning er hentet fra (denne indledning er hentet fra en artikel af Kathrine Hesner på www.spanienidag.es).

Vi havde hjemmefra fået at vide, at det var svært, at få billetter, da alt skulle være booket flere måneder i forvejen, men via Sven´s ihærdighed lykkedes det alligevel at få 4 billetter via det lokale turistbureau i Alora. 26 EUR pr. stk. med guide.

Det blev en oplevelse af de sjældne. Vel ikke så hårdrejsende som beskrevet - selv Lena kom igennem - men alligevel flot og spædende. Stejle skrænter og dybe kløfter, gribbe, der svævede højt over og en guide, der levende fortalte undervejs - først på spansk og siden på engelsk for os 4 danske. Turen blev lang (3,5 timer) og hård (varmen) - til dels pga. guidens underholdning.

23. juni 2019 - Alora - San Juan (Sct. Hans) - Procession for Kristi legeme

24. juni 2019 - Los Romanes - Hotel Las Orquideas - region Axarquia

25. juni 2019 - Rute olie og sol - Sierra de Alhama - Alfarnatejo - Sierra de Camarolos

26. juni 2019 - Rute sol og vin - Velez-Malaga - Torro del Mar - Sayalonga - Arches.

Joomla Extensions
Læst 2879 gange Senest ændret Mandag, 06 juli 2020 07:09
Mere i denne kategori: « Kroophold på Hovborg Kro

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.