Året i Bigården (4)
21. februar 2021
Så er bierne i gang. Efter en kold periode her i begyndelsen af februar, er det pludselig blevet "forår". Sol og 10 - 13 grd. er mere end bierne kan stå for. De må ud på reneslsesflugt og ogeå besøge nogle af forårets tidligste blomster. Herligt.
30.april 2021
Så har jeg fået installeret bier på Dallund Slot.
Nordfyns Biavlerforening fik i efteråret 2020 en henvendelse fra Dallund Slot (Dallund Castle), med spørgsmålet om vi kunne finde en biavler, der var interesseret i at passe bigården på Dallund Slot. Dallund Slot var i februar 2020 blevet overtaget af nye ejere med henblik på at etablere et konferencecenter med en bæredygtig og grøn profil. I foråret etablerede man således også en bigård, som en af medarbejderne skulle passe. Imidlertid blev der i løbet af sommeren omstruktureret, så man nu stod uden nogen til at passe bierne.
Jeg lovede i efteråret, at køre forbi og sørge for, at bierne havde tilstrækkeligt foder til overvintring, men på det tidspunkt var det allerede for sent, da alle bierne i de 5 bifamilier var gået til sandsynligvis som følge af mangel på foder. Vi aftalte herefter, at jeg skulle rydde op og rengøre udstyret så det var klar til nye bier til foråret.
Over vinteren aftalte jeg så med Dallund Slot, at jeg kunne sætte mine bier i deres udstyr og etablere en ny bigård i første omgang med 2 stader.
Stedet er helt unikt. Det ligger i landbrugsland, men er omkranset af skov, sø og park. Der er en mindre æbleplantage nær bigprden og en stor kækkenhave, som måske delvist vil blive sået til med vilde blomster. For mig er det en spændende udfordring, og noget jag forventer mig meget af. Aftalen indebærer at Dallund Slot skal have en del af honningen, som de vil bruge selv og til deres gæster. Ledelsen på Dallund Slot er åben overfor yderligere samarbejde også med Nordfyns Biavlerforening.

Dallund Slot har investeret i 5 Swi-Bo opstablingsstader i termobehandlet træ, og jeg har fremstillet en platform, så staderne står sikkert og godt. Jer har så nu bier 4 steder: Lindøhoved, Dallund, Korup og Nordskovvej. Håber kræfterne rækker.

6. juli
Her følger så en lidt forsinket status på forløbet af biåret 2020´s begyndelse.
Der blev i 2019 indvintret 11 bifamilier, alle med dronninger fra året 2019. De fleste dronninger var af egen avl (8) medens resten var enten fra sværme eller dronninger dannet ved sværmehindrende indgreb. Alle bifamilierne overlevede vinteren, hvilket i sig selv var godt sammenlignet med et vintertab i DK på ca. 20%. Vinteren var meget våd og lun. Især i februar var der en varm periode. Vintertabet i DK tilskrives i nogen grad den megen fugt i staderne, hvis der ikke har været god ventilation. At mine bier slap godt gennem vinteren tilskriver jeg, at jeg har haft unge dronninger.
Jeg udvintrede især én stor bifamilie. Jeg har aldrig set så mange bier i en bifamilie. Den, og i nogen grad også de andre familier i Lindøhoved, var derfor godt rustet til rapstrækket, der også dette år begyndte meget tidligt (ca. 15. april). Det gav godt udbytte af forårshonning. 210 kg i alt på 7 stader med udsving fra 53 kg til 12 kg. Der blev høster 1. gang 23. maj og igen 6. og 11. juni.
Foråret var specielt for mig, da jeg havde sagt ja til at være indtruktør på begynderkurset ved Nordfyns Biavlerforening. Vi begyndte i undervisningen 2. marts med 16 deltagere. Efter 2 undervisningsaftne måtte vi lukke ned igen, da landet lukkede ned pga Covid19. Heldigvis var Danmarks Biavlerforening hurtige ved havelågen, og fik fremstillet undervisningsmaterialet som fjernundervisning. Dette har deltagerne så kunne følge hjemmefra. Efterfølgende har vi haft praktisk undervisning om honninghøst, dannelse af aflæggere og vinterleje i forskellige bigårde. Vi er derfor trygge ved forløbet. Vi tror, at vi har hjulpet deltagerne godt i gang (vi blev i alt 21, da flere kom til undervejs) også via den mentorordning, som NBF udbyder.
På det sidste har jeg haft lidt problemer med at få samling på bifamilierne igen efter honninghøsten. Flere af familierne er uden yngel. Måske er de sværmet. Jeg har dog ikke noget billede af, at det skulle være sket, men der er jo en årsag til, at de virker dronningeløse. Pt. venter jeg lidt på, at en evt. jomfrudronning skal komme i gang.
Der har været 2 forsøg på at lave dronninger ved omlarvning og trykkogermetoden. 1. gang gik helt galt, da ingen ud af 8 dronningeceller havde krybende dronning. Dronningelarverne kunne sandsynligvis ikke tåle transporten i bil fra Lindøhoved til Odense 2 dage dør de skulle være krøbet. 2. forsøg gav 4 dronningeceller og 3 krybende dronninger, der pt. er sendt til ø-parring på Bågø. Optimismen omkring succesfuld parring er dog begrænset, da parringsperioden har været kold, blæsende og våd.
Et nyt tiltag i min biavl er, at jeg har anskaffet 1 trugstade til haven på Nordskovvej. I øjeblikket er jeg ved at vende mig til den nye måde at arbejde med bier på. Det er ikke den store familie, men der er forventning om, at det kan give en anderledes honning i løbet af sæsonen.
15. november
Her ved slutningen af sæsonen kan der gøres status over resten af bi-året 2020. Efter en våd og kold forsommer (midt juni til slut juli) rettede sommeren sig lidt i august og september. Der blev et pænt udbytte af sommerhonning både i Lindøhoved (75 kg) og Korup (53,5 kg). På Nordskov var det begrænset, hvad der var, men for første gang kunne jeg høste sensommerhonning, dog kun ca. 6 kg. Den blev presset og ikke slynget. Jeg lånte foreningens presse, og min erfaring er, at jeg nok mere er til at slynge end til at presse. Man slipper godt nok for at skrælle voks, men i stedet skal tavlerne skæres ud, hvilket er et ”klisterarbejde”, og der er stadig omtrent den samme mængde rengøring til slut. Hvorvidt presset honning er bedre end slynget vil jeg ikke kloge mig på. Et argument er, at der ved presning kommer pollen med i honningen, og at det skulle være sundt. Det forudsætter vel, at der er pollen i tavlerne, hvilket ikke var tilfældet hos mig i år.
Jeg fik til sidst godt styr på de enkelte bifamilier. Dog var jeg nødt til at nedlægge én familie, da den blev ved med at være dronningeløs. Jeg indvintrede således 9 familier. 4 i Lindøhoved, 2 i Korup og 3 på Nordskovvej. Der blev kun én parret dronning (dog ø-parret) ud af årets forsøg med dronningeproduktion, hvorfor der til næste år skal nye dronninger ind i de fleste stader.
Jeg deltog med 2 honninger i honningbedømmelsen på IFC – International food Contest, som imidlertid blev aflyst pga. Corona. Konkurrencen blev dog gennemført i DBF regi. Jeg var ingen vinder, men fik en pæn vurdering især på forårshonningen. Der er dog plads til forbedringer specielt hvad angår udseende (renhed, fyldning, etikettering), så det kan der arbejdes med. Jeg har også i år sendt 2 honninger til pollenanalyse i Tyskland. Det er forårs- og sommerhonning fra Nordskovvej. Det bliver spændende at se, hvad bierne trækker på her i byen.
Endelig har jeg fået fornyet min godkendelse som ”Kyndig” biavler. Man skal være kyndig biavler for at kunne syne bier forud for flytning, salg m.m. Det foregik virtuelt denne gang (Corona), men forløb smidigt og uden omkostninger til rejse, forplejning m.m.
Nu skal der til at tænkes fremad til næste år. For mit vedkommende skal der bl.a. arbejdes med at få alle mine stadevægte klar i mere stabil udgave. Der skal også igen arbejdes med dronningeproduktion, og så skal jeg have et trugstade mere op at køre på Nordskovvej.
9. april
Så er det nye bi-år så småt ved at være i gang. Bundene er renset og det første kik er foretaget på én af de varme forårsdage. Der blev indvintret 8 familier. Desværre ser det ud til, at de to ikke har klaret vinteren.
I det ene stade er der pukkelyngel. Måske er dronningen død og der går en æglæggende arbejderbi eller også er dronningen blevet gold. Ved næste lejlighed skal der ledes efter dronningen. Hvis ikke hun findes skal bierne tømmes ud på en varm forårsdag.

I 2018 har jeg haft bistader stående 2 steder.
Min hovedbigård ligger ved vort fritidshus på Lindøhoved ved Jersore, 10 km øst for Bogense. Her har jeg haft 4 produktionsfamilier plus en lille familie fra 2017, som har udviklet sig i løbet af året. Omkring stedet er der en del marker, primært med korn-afgrøder, men af og til også med vinterraps. I år var der således en rapsmark i ca. 1 km flyveafstand. Lige ved siden af stedet er der et stort strandengsareal, hvor der om sommeren går 20 – 30 kvier og græsser. Trækkilderne er således primært mælkebøtte, æbletræer og raps om foråret og strandengsblomster, heriblandt hvidkløver om sommeren.