Rejseblok (3)
Et par afslappende dage på Hovborg Kro.
Årets "ferie" kom så til at gå til Hovborg Kro, nær Esbjerg. Vi havde håbet på en sensommer ferietur til Frankrig (Loaire) eller i det mindste Tyskland, men pga. den igangværende Corona smittefare med diverse restriktioner afstod vi fra dette (vi gider ikke mundbind).
I stedet valgte vi et par dage på Hovborg Kro i Vestjylland. Det var en egn, som ingen af os var bekendt med i forvejen, og det blev et par gode dage. Opholdet var med fuld forplejning, og det klarede kroen godt. Der var rigeligt med god dansk mad ved aftenserveringen, et lækkert morgenbord og mulighed for at tage en madpakke med fra morgenbordet.
På vore ture blev vi bl.a. bekendt med "Kyst til kyst stien", Randbøl hede og Frihedsbroen. Vore billeder herfra findes nedenfor.
Sommerferie 14.-27. juni 2019 i Andalusien.
Tak til vore venner Bitten og Sven for initiativ, guidens, venskabelige og hyggelige stunder samt accept af vor måde, at holde ferie på.

Isaberg 18-23 januar 2019. Lena og jeg var inviteret med på skiferie i Isaberg nær Jönkøbing i Sverige af Troels og familien der. Det ville vi selvfølgelig gerne, primært for at benytte lejligheden til at være sammen med børn og børnebørn, men vel også i forventning om, at vi endnu engang kunne komme på ski. Vi har været på skiferie for mange år siden, da børnene var små – altid på langrend, Lena lidt på slalom. For mit vedkommende slukkedes drømmen om at prøve slalom, da jeg opdagede, at jeg ikke havde fået skibukserne med. Lena og den unge familie tørnede dog ud på bakkerne og blev hurtigt – efter eget udsagn – næsten verdensmester på slalomski. For mit vedkommende blev det mest til gåture, læsning af en god bog, og anden hjemlig hygge.