Jeg har i efteråret 2019 fået foretaget pollenanalyse på Biinstituttet i Celle, Tyskland. Der blev foretaget analyse på forårshonningen fra Korup og sommerhonningen fra Lindøhoved. Interessant har det været efterfølgende at gennemgå, hvilke planter bierne har besøgt for at samle honningen. Herunder kan man se fra hvilke planter, der optræder pollen. Ved nogle af angivelserne kan man entydigt bestemme planten, som bierne har trukket på (f.eks. Hestekastanje), medens der i andre tilfælde kun kan angives en gruppe (f.eks. rose) eller type (f.eks. kærne-type).
I forårshonningen angives følgende pollentyper, som de overvejende: Raps-type 70%, Kærne-type 19%, Ahorn-type 5%. De resterende 6 % er en blanding af 16 andre pollentyper.
I sommerhonningen angives Kærne-type 30%, Raps-type (ingen %-angivelse).som de overvejende: Derudover er der angivet 28 andre pollentyper.
Der er 7 pollentyper, der går igen fra forår til sommer. Når f.eks. raps optræder i sommerhonningen skyldes det sandsynligvis, at ikke al forårshonningen er slynget i juni måned.
Af analyseresultatet fremgår iøvrigt at:
- Forårshonningen er lys beige i farve, komplet fin krystaliseret og har en for honning typisk, aromatisk og mellem intensitet af blomster.
- Sommerhonningen beskrives som mørk beige, fin-krystallisk og honning-typisk, hvad angår blomster og aroma med en middel intensitet. Sommerhonningen indeholder 17,7% vand, elektrisk ledningsevne på 0,49mS/cm, inverstase 260,3 U/kg og HMF 4,4 mg/kg.